Udskriv denne side

 

Vil I være med i vores Efterårslotteri?
Lotteriet er i fuld gang, og skrabelodderne kan sælges frem til den 20. december.

Skrabelodssalget er en rigtig god lejlighed til at udbrede kendskabet til diabetessagen over for danskere, som vi normalt ikke er i kontakt med. På samme tid er det med til at styrke vores relationer til skoler og klubber, som opfordres til at sælge lodder, støtte den gode sag og samtidig tjene penge til deres egne formål.

Lotteriet er blevet en uvurderlig indtægtskilde for Diabetesforeningen, og i efteråret sidste år samlede vi mere end 3,8 millioner kroner ind, som vi kan bruge til at støtte mennesker med diabetes og deres pårørende.

I kan som lokalforening hjælpe på flere måder:

- Skab synlighed lokalt
Rigtig mange af jer tog skrabelodsplakater med hjem fra landsdelsmøderne. Dem håber vi, at i vil hænge op i det lokale supermarked, biblioteket, idrætsforening eller lignende. Har I brug for flere plakater, kan de bestilles på tlf. 63 12 90 17 eller på skrabelotteri@diabetes.dk

- Find en koordinator i jeres lokalforening eller blandt klubber, skoler mv.
Kender I en skoleklasse eller en sportsklub, der vil tjene penge til sig selv? Så inviter dem til at deltage i skrabelotteriet. Lodderne kan bestilles på diabetes.dk/lotteri

- Sælg lodder i lokalforeningen
Flere af jer spurgte om muligheden for at sælge lodder som lokalforening, og I kan ligeså vel som andre foreninger bestille jeres skrabelodder på diabetes.dk/lotteri

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på tlf. 63 12 90 17 eller sende en mail til Nadja og Louise på skrabelotteri@diabetes.dk